Sanselig Healing Massage

Sanselig Healing Massage eller blot healingmassage

Healingmassage er en omsorgsfuld olie aroma dybtvirkende massage, og til forskel fra den velkendte fysiurgiske massage, som typisk bruges i forbindelse med afhjælpning af infiltrationer og sportsskader, er min massage meget blid og afslappende.

Jeg inviterer til dyb afspænding og afslapning gennem en blid og respektfuld massage af din krop.

Mange af de spændinger og blokeringer er grundet i psykiske påvirkninger fra dagligdagen; både det nære men også ophobet over lang tid, måske helt tilbage fra ens barndom. Muskelspændinger kan være kroppens forsvar mod at mærke og udtrykke vores følelser.

Sanselig HealingHealende energier

Jeg tilbyder en meget afstressende, afslappende og beroligende massage, hvis hovedformål er at bibringe dig velvære og øge kroppens spirituelle energier ved en intens, smuk og livs(energi)bekræftende påvirkning af kroppens energicentre (chakrane). Massagen er meget blid med lange langsomme strøg fortaget af varme, følsomme, omsorgsfulde, stærke og dog bløde hænder, hvor jeg koncentrerer mig om de signaler din krop sender mig under healingmassagen. Denne omsorgsfulde massage hjælper dig med at synke ned og ind i en dyb, indre stilhed og hjælper dig med at mærke kroppen og følelser mere intens.

HealingmassageDer bliver lagt vægt på at massere/aktivere mange af kroppens energicentre. Grundet at disse stærke centre masseres, kan det vække emotionelle følelser, som jeg vil koncentrer mig om under massagen. Sådanne følelser kan give sig udtryk som overvældet glæde og tilfredshed eller måske som irritation eller vrede. Disse tilbageholdte følelser kan kommer fra de spændinger og blokeringer, der er ophobet i kroppen som omtalt ovenfor. Disse spændinger frigives under healingmassagen. Herved hjælper massagen med at heale din krop, sjæl og sind. Nogle bliver kuldskær; dette skyldes at musklerne slapper af.

Massagen foregår på en massagebriks, hvor du ligger med et lagen over dig. Det er kun de områder af kroppen, der aktuelt masseres, som er blotlagt.

Du får mest ud af massagen hvis vi ikke samtaler under den. Herved kan jeg koncentrere mig om dig og kroppens reaktioner og tilpasse massagen herefter.

Der vil naturligvis efter massagen blive tid til at samle op på eventuelle sådanne stærke følelser.

Healingmassage er god mod bl. a. spændinger i musklerne, mod søvnproblemer eller simpelthen som en afslappende massage til at forkæle dig selv.


At have god tid

Giv dig god tid til denne massage. Selve massagen tager mellem 1½ til 2 timer. Derudover skal du beregne 15 minutter inden selve massagen til at ”komme ned i omdrejninger” hvor vi vil snakke om den forestående massage, samt 15-20 minutter eller mere efter massagen til samtale om oplevelsen. Din krop, sjæl og sind skal bruge tid til at absorbere massagen og eventuelt bearbejde de emotionelle følelser opstået som resultat af denne. Jeg tilbyder som opfølgning en e-mail eller telefon konversation en dag eller to senere.

Hjemmemassage

Hvis massagen foretages hjemme hos dig, skal du selv stille to lagner, et håndklæde af almindelig størrelse, et gæstehåndklæde og, hvis det er køligt, eventuelt et fleece-tæppe eller badehåndklæde/badelagen til rådighed. Sørg for at rummet er dejligt opvarmet og at der ikke er træk. Hvis solen kan skinne ind i ansigtet på modtager og massør, bør der være mulighed for at trække et gardin for.

Påklædning

Da det ikke kan undgås, at der kommer lidt massage olie på undertøjet under massagen og at der er olie rester på kroppen efter massagen, bør både undertøj og påklædning være af en sådan beskaffenhed, at du kan acceptere, at der kommer massageolie på.

Sørg for at have taget et afslappende bad lige inden.

Stærk duftende parfume har en uheldig tildens til at forstyrre den beroligende duft af den æterisk olie tilsat massageolien.

Et lille hint vedrørende sminke: da området omkring øjnene også bliver masseret, er det værd at overveje ikke at have for megen sminke på, da den sandsynligvis blive tværet ud under den del af massagen, hvor ansigtet masseres.

Stilhed

Under massagen bør mobil telefon være slukket. Selv en svag vibrerende mobiltelefon i lydløs indstilling kan synes kraftig og virke meget forstyrrende på begge.