Nyhed
19. september 2024: For nylig havde jeg en klient. Kort resume af besøget:
En mand i 40’erne gennemgår en dyb helende helkropsmassage, hvor fortrængte barndomstraumer frigives. Gennem sanselig berøring og energiarbejde mærker han, hvordan kroppen slipper gamle oplevelser, der har siddet som mørke blokeringer i hans fingre og mave. Massagen hjælper ham med at opnå balance mellem krop og sind, og han oplever en dyb følelsesmæssig forløsning og indre fred.
Læs hele indlægget her: En Rejse Gennem Kroppens Erindringer.
20. juli 2024: Jeg har fået ny adresse i København, i skønt lokale i Indre By, 1455 København, lige ved krydset Studiestræde og Larsbjørnstræde.
Du jeg kan tilbyde tider alle hverdage mellem 10:30 og 19:30.
Se nærmere her.
18. april 2022: Covid-19 og influenza. Da corona ikke længere opfattes som en samfundskritisk sygdom, er der ikke længere restriktioner fra myndighederne.
Da du og jeg kommer ret tæt på hinanden i en massage, kan vi let smitte hinanden. Derfor må du IKKE komme, hvis du har symptomer på influenza eller corona såsom tør hoste, feber, ømme muskler, vejrtrækningsbesvær eller andre typiske influenza symptomer.
Hvis du på selve dagen føler dig sløj, så kontakt mig hurtigst mulig, så vi kan aflyse/udsætte massagen til en senere dag,
Se nærmere her: Din og min forberedelse inden vores møde.
17. juni 2021: Se nyt blogindlæg. Artikel i lokalavisen om Sanselig Healing:
Blogindlæg
2. juni 2021: Neurotransformativ Åndedræt er et nyt tilbud, hvor vi træner dit åndedræt. Neurotransformativ Åndedræt kan lindre den stressende hverdags “ond i maven” fornemmelse som kommer af det daglige stress og jag. Samtidig kan den løsne op for fortrængte følelser.
Læs mere om den her: Neurotransformativ Åndedræt
16. november 2020: Nyt blogindlæg om Berøringssult. Læs det her.
5. november 2020: Blogindlæg om Hudsult. Læs det her.
21. november 2019: Chakra og Kundalini massagen er blevet opdatere. Den tilbydes nu med massage af chakra’ne enten på kroppens forside eller på bagsiden. Læs mere her: Chakra & Kundalini massage.
Healing massage
Healing massage er en form for traditionel healing (med hænderne) kombineret med blid, følsom og omsorgsfuld massage. Denne massage er en unik massageform, der bearbejder sammenhængen mellem den fysiske krop, psyken og den spirituelle side af livet. Healing massagen berører andet end blot den fysiske krop. Den understøtter og respekterer kroppens psykiske energi.
Jeg anvender en bred vifte af healingsteknikker, der både understøtter healing massagens fysiske virkning og samtidig hjælper til en bevidstgørelse af de psykiske problematikker, der ofte gemmer sig bag kroppens ubalancer.
♥ Føler du dig stresset?
♥ Har du svært ved at slippe hverdangens tanker?
♥ Har du ondt i musklerne? Infiltrationer i arme, skuldre, baller, lår og læg?
♥ Har du psykiske spændinger?
Kroppen husker glemte og fortrængte følelser. Sådanne kan være opstået for mange år side, måske i barndommen, og er blevet fortrængt. De ligger gemt dybt i kroppen og kan komme op til overfladen ved kærlig accept og omsorgsfuld berøring.
Healing massagen hjælper modtageren ind i en dyb afspænding, hvor der ofte dukker følelser, tanker, erindringer og billeder op, som knytter sig til spændinger og blokeringer i krop og sjæl.
Massagen styrker og afbalancerer livsenergien, får den til bedre at flyde, og dermed hjælper med selv helbredelse.

Massagen foregår på en massagebriks, hvorpå du ligger med et lagen over dig. Det er kun de områder af kroppen, der aktuelt masseres, som er blotlagt.
Du får mest ud af massagen, hvis der ikke samtales. Herved kan jeg fuldt koncentrere mig om dig og kroppens reaktioner, hvorved du er i centrum. Derved kan jeg tilpasse massagen til din krops reaktioner.
Under massagen er der beroligende musik i baggrunden.
Under massagen kan ophobede spændinger og blokeringer blive opløst. Da disse ofte er begrundet af psykiske påvirkninger fra hverdagen, kan det fremkalde både glade og triste tanker. Disse tilbage holdte følelser frigives ved at spændinger og blokeringer i kroppen løsnes. Kroppen taler til dig under denne massage. Giv disse følelser frit løb, det er naturligt at få dem ud ved denne massage. Men oftest ses glade og lykkelige følelser som reaktion på en Healing Massage.
Seneste udtalelser
Ulla
Kære Nis
Dit massagerum føles som en tryg varm hule og jeg vil sige dig af hjertet tak for en fantastisk sanselig, følsom og spirituel massage, jeg fik vækket kroppen igen, som var i stor mangel på berøring. Jeg mistede min bedste ven og massør for nogle år siden, det var som om han var i rummet og var med til massagen indimellem. Det gav en del tudeture resten af dagen, men også en stor forløsning af sorg ♥️
Knus Ulla
Agnete, 71 år
I disse tider hvor Covid 19 (Nov. 2020) oplever jeg, at det er yderst vigtigt at arbejde med sit åndedræt. Derfor bad jeg om en behandling hos Nis Sørensen, Sanselig Healing, som også arbejder med åndedræts træning. Den åndedræts træning han udfører, har samtidigt indflydelse på psoas musklen (den lange ”mørbrad” på ryggen), og da jeg i mange år har siddet på en kontorstol, kan min psoas muskel godt være spændt og ”forkortet”, og gennem bl.a. åndedrættet afslappes psoas musklen og spændinger i ryggen mindskes.
Min oplevelse af behandlingen var yderst professionel, og gav mig gode muligheder for selv at arbejde videre med at styrke mit åndedræt.
Jeg oplevede, at Nis har fokus på alt der sker i kroppen, da han under behandlingen konstaterede, at jeg havde behov for healing på min hofte (fik ny hofte for 5 år siden), og afsluttede behandlingen med en utrolig stærk og energifyldt healing, som har givet mig en større ro i kroppen. Nis har meget stærke og healende evner.
Elsebet, 65 år
”Sanselig Healing” er et rigtig godt udtryk for den massage jeg får – den er både blid og healende og meget afspændende og afslappende. Bagefter har oftest fået mere energi da affaldsstofferne i kroppen er blevet løsnet og lettet.
Men – men – men massagen kan også være dybere og hårdere, ligesom en slags “indre psykoterapi” hvor jeg bliver afsindig træt og må hjem og hvile mig da mine fortidige traumer kan dukke op til overfladen og jeg kommer til at sætte ord og billeder på oplevelsen.
Nis er utrolig lydhør og samarbejder med mig og min krop ved at sanse hvad der skal til af blide, varme tryk eller hårde intense tryk på de mere spændte kropsområder.
Kommunikationen mellem Nis og mig er yderst værdifuld, da jeg kan mærke indefra og Nis udefra – hvad min krop har brug for. Og det gør at jeg med glæde kommer igen og igen – da jeg får det bedre og bedre med min krop, som har færre smerter end da jeg startede med massagen.
Jeg er dybt taknemmelig over at have fundet frem til og modtaget den helt rigtige form for massage til mig og min krop & sjæl – nemlig denne sanselige healende massage.
Flere udtalelser:
Læs flere udtalelser her.
